HCM Arkitekter ApS/PAR er en videreførelse af H. C. Møllers Tegnestue, grundlagt 1992. Tegnestuen er et anpartsselskab og er medlem af Danske Arkitektvirksomheder. Tegnestuen udfører arkitekt- og totalrådgivning indenfor en alsidig vifte af opgaver, fra nybygning til ombygning, tilbygning samt renovering og restaurering. Gennem årene har tegnestuen oparbejdet stor erfaring i alle faser af byggeriet fra programmering og skitsering til projektering og byggestyring.
Opgavetyperne spænder meget bredt. Om- og nybygning af boliger, institutioner samt kontorejendomme og senest lokale gennemgribende ombygninger på flere af afdelingerne i de gamle bygninger på Gentofte og Hillerød Hospitaler. I øjeblikket arbejder tegnestuen bl.a. med ud- og ombygning af Akutmodtagelse Hillerød Hospital, etablering af Patienthotel for 16 borgere, Hillerød Hospital, ny lokalplan for nyt mindre boligområde, Gribskov Kommune samt omdannelse af 3 store eksisterende kontorejendomme til boliger i det indre København. Ligeledes arbejdes med etablering af nye tagboliger samt udskiftning af vinduer for AB Aldersrogade, København Ø. Der er således tale om opgaver der kræver solide tekniske og arkitektoniske kompetencer, samt en evne til at tilegne sig ny viden og nye arbejdsmetoder. Hvert projekt betragtes som en ny udfordring. I alle opgavetyper lægger vi vægt på den samlede arkitektoniske helhed - fra hovedkoncept til detalje. Projekterne gennemarbejdes derfor på alle skalaer på tegnebrættet, og byggeprocessen følges tæt, for at sikre det bedste resultat.
Gennem hele arbejdsprocessen prioriterer vi en god og konstruktiv dialog med bygherre, brugere, rådgivere og håndværkere, idet det er vores erfaring, at der herigennem opnås de bedste resultater. Igennem samarbejde med kunstnere, landskabsarkitekter og andre konsulenter med ekspertise på særlige fagområder, som har været tilknyttet vores opgaver, er resultaterne blevet yderligere styrkede. Tegnestuen vægter en stram styring af projekterne i forhold til afsat tid og økonomi, hvilket vi til dato har haft stor succes med. Tegnestuens opgaver løses på et højt kvalitetsniveau, både hvad rådgivning, projektering og den håndværksmæssige udførelse angår. Vi prioriterer kvalitetssikring meget højt i vores arbejde og til hvert projekt sammensættes et team med forskellige faglige kompetencer, der tager udgangspunkt i det enkelte projekts karakter. Ansvarsområder klarlægges inden opstart.
Ansvarsområder
Indehaver med overordnet ansvar, kontrakt/aftalegrundlag, myndighedbehandling/lovgivning, projektledelse, intern arbejdsdeling. Tegnestuens daglige ledelse udgøres af arkitekt maa Holger Christen Møller.
Tegnestuen har tegnet forsikring i Trygs erhvervsforsikring.
Policenummer 670-4.532.064.119 I henhold til
“Lov om begrænsning for skyldners muligheder for deltagelse i offentlige udbudsforretninger”
kan tegnestuen afgive tro og love erklæring om, at der ikke er ubetalt forfalden gæld til det offentlige Danmark.